Jeg har fået en ny og totalt dominerende overspringshandling: jeg planlægger en motorcykeltur.
Google Maps kan bruges til at visualisere turen, dba.dk leverer drømmematerialet om hvilken maskine det skal være, og så er der jo en underskov af sider, der fortæller om ekstra-dimser, den bedste måde at have sin bagage på på motorcyklen og meget andet. For slet ikke at snakke om de klassiske motorcykelrejsebøger, hvor motorbegejstrede forfattere forsøger at forklare friheden på de to hjul. Der er Ida Tin og Hjalte Rasmussen og senest deres datter Ida Tin, der har skrevet den glimrende bog ‘Direktøs’. Der er også Robert M. Priesigs ‘Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel’. Og garanteret mange flere, jeg ikke kender. Der er læsestof nok at tanke drømme på. Og så kan man forsøge at forstå hele maskineriet og læse i Motorcykelbogen. men det er bliver lidt abstrakt, når man ikke har nogen maskine at sammenligne med endnu.
Min kærlighed til julen kan ligge i et meget lille kræmmerhus. Faktisk er den så lille, at man skal bruge et mikroskop for at se den, når en eller anden velmenende tante har placeret den i det kræmmerhus.
Og nu er jeg også blevet vred over jule-fetischisternes væmmelige voldtægt af en vores største digtere. Læs denne – og bliv vred ! http://politiken.dk/kultur/article847068.ece
Bølgerne rullede roligt ind mod kajen i Puerto Angel. Fiskerne passede butikken, og på Cafe Lule sagde papegøjen lyde, som den ældre indehaver Maria havde lært den.
Maria var netop ved at åbne butikken, da der lød et brøl ude fra vejen.
Jubelskrig og bifald gled sammen i en brusende cocktail af glæde, her ved stillehavets første bastion.
Hyænen Lytken og bjerggeden Skaaning havde trodset de sidste bjerge og var netop da på vej ad opløbsstrækningen. Med en sidste kræftanstrengelse, drønede rytterne ud over asfaltens kant og ud i sandet.
”Målet er nået!”, udbrød Hyænen stolt, og Bjerggeden supplerede: ”Ny rekord!”.
Paa grund af manglende forbindelse til sendevognen er dagens tredje etape forsinket en dag. Til gengaeld var det en spaendende etape.
Etape 3I det rytterne slog øjnene op, kunne de ikke alene se ud over det fantastiske bjerglandskab, men samtidig i det indre blik ane opløbsstrækningen og stillehavets paradisiske blå.
Dagens etape kunne føre løbet helt til mål i Puerto Angel. Men der var tale om en åben etape – dvs at etapens mål endnu ikke var fastlagt.
Med aviser under cykeltrøjerne besteg rytterne jernhestene og forberedte sig på en lang, dødsforagtende nedkørsel. Men ak…
Efter en meget,meget let morgenmad, bestånde af ingenting, bevægede rytterne sig ud på kongeetapen, Mihuatlan – San Juan del Pacifico. Med blot 35 km er der tale om vueltaens allerkorteste etape. En stille dag på jernhesten, kunne man foranlediges til at tro. Men med en stigning på mere end 1300 højdemeter var der ingen tid til pjat.
Hyænen fra Hinnerup døjede med sit knæ og havde desuden lukket helt op for sluserne: de salte dråber fossede ud af ham og gennemvædede både trøje og rygsæk. Hans sveddryppende troeje lyner som Athenes svaerd i den opstigende mexikanske morgensol.
Kristian og jeg er i Mexico. Vi er taget paa cykeltur fra Oaxaca og ned til stillehavet, naermere bestemt Puerto Angel.
Nedenfor kan du laese den haarrejsende beretning om foerste cykel dag, fra vore ivrige kommentatorer.
Etape 1. Med start allerede kl. 7.24 var denne turens første etape forudbestemt til at blive en af bjergenes skæbnesvangre dage.
Mens solen langsomt indtog sin rette plads på himlen, snoede feltet sig igennem Oaxacas trafikerede gader og ud mod de store vidder.
Med den mexicanske bjergtrøje på plads allerede leverede Kristian Lytken en glimrende præstation i den urbane jungle, der ventede.
Side om side med den tungt lastede lastvognstrafik på vej mod Den Gemte Havn ved Stillehavet, og med bidske køtere i hælene lykkedes det endelig duoen at forlade storbyens forstæder og indtage deres pladser på de lange, kuperede landevejsstrækninger under den stegende mexicanersol. Bevæbnet til tænderne med en skarp ladning småsten holdt Jakob Skaaning behændigt los perros på afstand idet feltet rundede de første 25 km.
På lørdag er der mulighed for at opleve en ægte kult-legende, når den tyske multikunstner Blixa Bargeld lægger vejen forbi Gasværket her i byen.
Bargeld optræder med sit show “Rede/Speech”. I følge pressemeddelelsen fra CPH:PIX, vil publikum blive “vidner til en metamorfose af sætninger, ord, lyde og stavelser”. Hvad så det lige betyder er et godt spørgsmål, men taget Blixa Bargelds fantastiske fortid i betragtning, tror jeg det er værd at forsøge at finde ud af.
Blixa Bargeld er den ledende skikkelse i det hyper-eksperimenterende støjsymfoni-orkester, Einsturzende Neubauten. Deres storhedstid var i 80′erne med plader som Halber Mensch og Haus der lüge, men bandet spiller den dag i dag.
Ligeledes berømt er Bargeld for at have været guitarist i Nick Cave’s The Bad Seeds siden starten i 1983. Derudover har han skrevet en del filmmusik, og har enddog en rolle i (den i øvrigt elendige) The Mummy. Det er ham, der siger mumiens lyde.
Billetter osv. kan findes på CPH:PIX- og denne lille forsmag på “Rede/Speech” vidner om hvilken vidunderlig opfindelse internettet er.
Solokoncerten med Blixa Bargeld er et blandt flere arrangementer, der skal sætte fut i det kunstneriske fejemøg inden CPH:PIX for alvor starter den 16. april. Et af de andre spændende arrangementer i tiden op til, er foredraget med John Waters, den utrolig underholde mand bag aldeles vanvittige film som “Mondo Trasho”, “Pink Flamingos” og “Hairspray”
De folk, der passer metroens afgangstavler er blevet jaloux på de flotte lysprojektioner, der bliver fyret af på den blå skærm, der er spændt ud over DRs Koncerthus.
På torsdag sender vi vores Berlinale-show i Nosferatu. Det er kl. 22.30 på 95,5 FM !
Derudover kan man læse en helt masse vi har skrevet og høre kidt vi har lavet dernede på nosferadio.dk.
Der er blandt andet et interview med Ulrich Thomsen. Og en masse filmanmeldelser.
