Blixa Bargeld kickstarter CPH:PIX

Blixa Bargeld. foto: Ali Kepenek

På lørdag er der mulighed for at opleve en ægte kult-legende, når den tyske multikunstner Blixa Bargeld lægger vejen forbi Gasværket her i byen.
Bargeld optræder med sit show “Rede/Speech”. I følge pressemeddelelsen fra CPH:PIX, vil publikum blive “vidner til en metamorfose af sætninger, ord, lyde og stavelser”. Hvad så det lige betyder er et godt spørgsmål, men taget Blixa Bargelds fantastiske fortid i betragtning, tror jeg det er værd at forsøge at finde ud af.

Blixa Bargeld er den ledende skikkelse i det hyper-eksperimenterende støjsymfoni-orkester, Einsturzende Neubauten. Deres storhedstid var i 80′erne med plader som Halber Mensch og Haus der lüge, men bandet spiller den dag i dag.
Ligeledes berømt er Bargeld for at have været guitarist i Nick Cave’s The Bad Seeds siden starten i 1983. Derudover har han skrevet en del filmmusik, og har enddog en rolle i (den i øvrigt elendige) The Mummy. Det er ham, der siger mumiens lyde.

Billetter osv. kan findes på CPH:PIX- og denne lille forsmag på “Rede/Speech” vidner om hvilken vidunderlig opfindelse internettet er.

Solokoncerten med Blixa Bargeld er et blandt flere arrangementer, der skal sætte fut i det kunstneriske fejemøg inden CPH:PIX for alvor starter den 16. april. Et af de andre spændende arrangementer i tiden op til, er foredraget med John Waters, den utrolig underholde mand bag aldeles vanvittige film som “Mondo Trasho”, “Pink Flamingos” og “Hairspray”

Skriv en kommentar

Your email is never shared. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*