Kristian og jeg er i Mexico. Vi er taget paa cykeltur fra Oaxaca og ned til stillehavet, naermere bestemt Puerto Angel.
Nedenfor kan du laese den haarrejsende beretning om foerste cykel dag, fra vore ivrige kommentatorer.
Etape 1. Med start allerede kl. 7.24 var denne turens første etape forudbestemt til at blive en af bjergenes skæbnesvangre dage.
Mens solen langsomt indtog sin rette plads på himlen, snoede feltet sig igennem Oaxacas trafikerede gader og ud mod de store vidder.
Med den mexicanske bjergtrøje på plads allerede leverede Kristian Lytken en glimrende præstation i den urbane jungle, der ventede.
Side om side med den tungt lastede lastvognstrafik på vej mod Den Gemte Havn ved Stillehavet, og med bidske køtere i hælene lykkedes det endelig duoen at forlade storbyens forstæder og indtage deres pladser på de lange, kuperede landevejsstrækninger under den stegende mexicanersol. Bevæbnet til tænderne med en skarp ladning småsten holdt Jakob Skaaning behændigt los perros på afstand idet feltet rundede de første 25 km.
Bjergene tårnede sig op i det fjerne. Alt imens vejen bliver mere og mere øde, stiger temperaturen og sveden strømmer i kraftigere strømme.
 |
| From Mexico 2009 |
På den mexikanske prærie er skygge kun en fantasi og de lange, stive kaktus i vejkanten er ikke til nogen særlig hjælp.
”Amores perros” er en glimrende mexikansk film. Med ham, der spiller Che Guevara i Motorcykeldagbogen. Men manuskriptet er tydeligvis ikke skrevet af en cykelrytter. Udover forslugne og opsvulmede Dodge-trucks i overhalingsbanen er firbenede udyr enhver rytters værste fjende.
Rytterne rundede dagens første 60 km uden at kny. Med udpræget interesse og venlighed tog indhaverne af bjergtoppenes cantinaer imod dem, tydeligvis stolte over at servere for bjergenes to-hjulede bestigere.
 |
| From Mexico 2009 |
Jakob Skaaning, abekatten fra Amager
En krise opstod efter omkring 70 km. En mystisk blå taske blev frembragt og rytterne kunne fortsætte. Doping-kontrollen har meldt afbud til Oaxaca-Puerto Angel-løbet, så ingen test er blev foretaget. Den kriseramte Jakob Skaaning udtaler: ”Ja, jeg gør det jo ikke, men det gør alle andre jo…”.
Præparatet Pinex er kendt og berygtet i mexikanske cykelkredse, ligesåvel som hos menstruerende kvinder.
Apropos menstruerende kvinder. Med snilde og teknisk elegance manøvrerede cykelmyggene sig op såvel som ned ad bjerge, over såvel som under forhindringer, uden en eneste blodig skramme. ”Der er en ting i mit knæ” udtaler Kristian Lytken, Hyænen fra Hinnerup, dog på mystificerende vis, men nægter at lade det få videre konsekvenser for dagens færd. ”I morgen skal jeg den ondelyneme have Pinex til morgenmad”, tilføjes det dog.
 |
| From Mexico 2009 |
Kristian Lytken, Hyænen fra Hinnerup
Idet Skaaning med en sidste kraftanstrengelse overhaler Lytken, mens han indædt udbryder ”Fuck, nu gider jeg altså ikke mere”, skimtes paradisets porte idet fjerne. En sombrero glider for den kemiske ovn af en mexicansk sol, der har brændt uafbrudt i syv timer, og skiltet over vejen lyder: Miahuatlán – Majsens, Ozelottens og Slangens Land – tilbage venter blot de jublende folkemængder på opløbsstrækiningen.
 |
| From Mexico 2009 |
I paradis er der blandt andet en hoppeborg