Paa grund af manglende forbindelse til sendevognen er dagens tredje etape forsinket en dag. Til gengaeld var det en spaendende etape.
Etape 3I det rytterne slog øjnene op, kunne de ikke alene se ud over det fantastiske bjerglandskab, men samtidig i det indre blik ane opløbsstrækningen og stillehavets paradisiske blå.
Dagens etape kunne føre løbet helt til mål i Puerto Angel. Men der var tale om en åben etape – dvs at etapens mål endnu ikke var fastlagt.
Med aviser under cykeltrøjerne besteg rytterne jernhestene og forberedte sig på en lang, dødsforagtende nedkørsel. Men ak…
Kirken i San Juan del Pacifico
Løbsledelsen havde en lille overraskelse gemt i ærmet, og således gik det efter 5 minutters nedadtrillen bare op, op, op. Hurtigt var feltet igen over de 2700 meters højde hvori natten var blevet tilbragt og de tre kilometer blev nået før der igen kortvarigt kunne restitueres mens gummi og asfalt i skøn forening gjorde arbejdet.
Aftenen i San José del Pacifico havde været én lang fristelse for de dopingglade ryttere. Tjald tilbudt af mexicanske turister og Halucinógenos i form af en omgang magic mushrooms, tilbudt af en hviskende, 12-årig pusher, havde sat disciplinen på prøve. ”Men jeg spiser altså kun Pinex”, udtaler Hyænen viljefast (mens han stolt fremviser sin GlaxoSmithKline kasket), og således lykkedes det den drabelige duo at nå dagens første provianteringszone.
 |
| From Mexico 2009 |
Dagens første stop i provianteringszonen i 3000 meter bundede egentlig i et ønske om at opnå telefonisk kontakt med holdets mekaniker, skivebremseeksperten Christian Bocaletti. Hyænens bagerste skivebremse efterlignede sin rytter,og skreg, som kun hårdt prøvede cykeldele kan. Det var dog ikke muligt at opnå telefonisk kontakt med el maestro de mecanico, da der hverken var strøm eller telefon i provianteringszonen. Til gengæld blev der tilberedt femragende tortillas over åben ild.
”Men når det går så meget opad har vi jo ikke behov for at bremse alligevel”, indvendte Bjerggeden fra Gartnergade, og tilføjede: ”ellers kan du sprede armene ud og oege vindmodstanden.”
Men han skulle blive klogere. Efter provianteringszonen blev landevejen til et bæst af en mexikansk slange, der med dødsforagt kastede sig ned over bjergsiden.
Rytterne fulgte efter. Som to ørne, der uden at stoppe op i blot et sekund, forfølger deres bytte for at dræbe, forfulgte hyænen og bjerggeden den næste kilometer. Den 20 km lange nedkørsel blev tilbagelagt på blot 30 minutter.
Kristian Lytken, Hyænen fra Hinnerup, benyttede sig nu udelukkende af forreste bremse, men hvor materiellets utilstrækkelighed indtræffer må den tekniske snilde vise sit værd. Det lykkedes med lodder og trisser at holde den dødsforagtende bjergged Skaaning inden for øjenvidde, mens denne skiftevis lå klinet op ad den svovlgule midterstribe og bjergsidens afgrundsdybe grøftekant.
Fyrretræsbeklædte, kølige bjergsider blev med tiden udskiftet med tropiske temperaturer, bananpalmer og en luftfugtighed, så man ikke længere kunne kende sved fra vand. Nedad gik det, stabilt. Etapens sidste spændingsmoment lå nu hos løbsledesens følgevogn – hvornår ville dette vanvid af et skihop på cykel finde sin afgørelse?
Det blev besluttet at prøve rytternes tålmodighed med et natligt ophold i den sveddryppende lilleby Candelaria. Nogle få hundrede sjæle, ca. ligeså mange edderkopper og oceaner af myg, med særlig tykke snabler, holder denne udørk af civilisationen i live.
 |
| From Mexico 2009 |
Candelaria. En lille by
Sådan er situationen nu. Men asfalten brænder under hyænen og bjerggeden, og i morgen går det endnu engang syd på – indtil det ikke er muligt at komme længere!
Snakken har gået blandt rytterne. Hvad har løbsledelsen gang i ? Hvad går de her overraskelser ud på? Blandt de mest spektakulære teorier om ledelsens fremtidige gøren og laden, er den om at løbet ikke stopper ved Puerto Angel, det fortsætter derimod på vandcykler til Caribien. Benhård analyse eller blot overtræt tankespind? Vi kan kun gisne.
 |
| From Mexico 2009 |
Regnen er uden naade