Bølgerne rullede roligt ind mod kajen i Puerto Angel. Fiskerne passede butikken, og på Cafe Lule sagde papegøjen lyde, som den ældre indehaver Maria havde lært den.
Maria var netop ved at åbne butikken, da der lød et brøl ude fra vejen.
Jubelskrig og bifald gled sammen i en brusende cocktail af glæde, her ved stillehavets første bastion.
Hyænen Lytken og bjerggeden Skaaning havde trodset de sidste bjerge og var netop da på vej ad opløbsstrækningen. Med en sidste kræftanstrengelse, drønede rytterne ud over asfaltens kant og ud i sandet.
”Målet er nået!”, udbrød Hyænen stolt, og Bjerggeden supplerede: ”Ny rekord!”.
| From Mexico 2009 |
Nattens logi i Candelaria havde været så gennemgående kedsommeligt at det nær havde taget pippet fra de to riddere. Det er ellers ryttere kendt for at leve et simpelt, asketisk liv uden at stille væsentlige krav til underholdningsmulighederne ved indkvarteringen: ”Hvor fanden er arthouse-cinema’en?”, var det eneste der blev spurgt.
Mens junglens lydtapet dannede sit helt eget soundtrack til natten fik rytterne nogle timers søvn og trillede tidligt, før varmen fik tag i det tropiske lavland, afsted gennem tyk, tæt underskov mens papegøjerne skreg solen op. Hyænen, feltets ældste rytter, døjede med sine knæ, mens den unge Skaaning, bjerggeden, for alvor satte klovene i asfalten. Stemningen på denne sidste etape var høj, for stillehavets salt var inden for rækkevidde.
| From Mexico 2009 |
Etapen var både hvad angår vejens omgivende vegetation, klima og terræn en meget varieret affære, der stillede store krav til rytternes evne til at omstille sig. Fra at fræse ned igennem varm jungleluft til at klatre op over de sidste tinder i den bagende stillehavshede, med sveden løbende efter sig som et afslørende spor.
Der var dog enighed om, at dagens etape rummede en virkelig god og harmonisk blanding af de tidligere dages ekstremer: nedkørslerne fra San Juan del Pacifico – Candelaria og den heftige opstigning Mihuatlan – San Juan var her blandet i et perfekt blandingsforhold, der ledte tankerne hen på den ene dag, hvor det lykkedes mormor at perfektionere sin blanding af ribena og vand fra hanen.
| From Mexico 2009 |
Hyaenen aer en af junglens planter
Hyænen havde rigtig nok ondt i knæene, men skarpe cykelsportanalytikere vil også se et vist element af taktik: Lytken gemte simpelthen sin energi til den sidste stigning, hvor han med et imponerende udbrud satte den halsende bjergged flere hundrede meter.
Nu slapper rytterne af på stranden, men har dog allerede følt sig kaldet til at bestige jernhestene igen, for at køre efter øl og internet.
| From Mexico 2009 |
Hyaenen rammer stillehavet
| From Mexico 2009 |