Jaja. Jeg har hørt det. Mange gange. Prince kommer på Roskilde. Det er da meget fedt, og jeg glæder mig bestemt også til at se den lille popprins.
Men det navn, jeg foreløbig glæder mig mest til, kommer milevidt fra Prince’s hjemlige Minnesota: de er fra det sydlige Sahara. Tinariwen er det ypperste indenfor den ørkenblues, som de selv har opfundet tilbage i 70′erne.
Tinariwen spiller touareg-folkets traditionelle melodier på elektrisk guitar, blandet med blues, rock og arabisk musik. Og det lyder helt fantastisk.
Guitarerne er helt ude af denne her verden, og hele atmosfæren minder måske mest af alt om de scener i Bertoluccis’ The sheltering Sky, hvor det hvide par Kit og Port bliver fanget på et ørkenfort.
Musikerne i Tinariwen blev ikoner for touareg-folkets oprør i 80′erne og 90′erne, hvor de holdt til i oberst Gadaffis lejre i Libyen og indspillede albums på kassettebånd. I 2001 var de på den første europæiske turné, 0g til sommer fører vejen ørkenkrigerne til Roskilde Festivalen. Det tror jeg bliver virkelig godt.
Det seneste album med gruppen hedder “Imidiwan”, og er ganske habilt (og blev kåret til årets ablum af det britiske musikblad Uncut). Det album, der flyder bedst i mine ører er dog det forrige, “Aman Iman” (vand er liv, betyder det). Det lyder som en endeløs rejse over sanddyngerne i Sahara, suppleret af snigende, syngende guitarer og klassisk touareg- og berberkvindesang.
Thom Yorke fra Radiohead, Robert Plant fra Led Zeppelin, Carlos Santana og Bono er nogle af de internationale stjerner, der er vilde med Tinarwien.
Robert Plant sagde: “Listening to Tinariwen is like dropping a bucket into a deep well.”
Hvad så end det betyder. Men jeg tror bestemt det er godt ment.
Touareg-folket, der også bliver kaldt det blå folk, lever et nomadeliv i Sahara-ørkenen, primært i Mali og Niger. Folkevogn har også lavet en bil der hedder Touareg. Det hedder den nok fordi, det skal lyde som om den er god at køre ude i ørkenen med.
Roskilde Festivalen har en tradtion for at hive et par orkestre fra Mali op til dyrskuepladsen. Sidste år spillede Amadou & Mariam en fantastisk koncert. (og jeg blev citeret helt fjollet i den her artikel, det sagde jeg altså ikke!) og tidligere har ørkenguitarvirtuosen Ali Farka Toure og sønnike Zieux Farka Toure været forbi. Jeg synes det er en god tradition.